Tre spil som hele familien kan være med til

Det er hyggeligt at være sammen med familien. Det kan også være sjovt at lave noget sammen. Der er mange ting, som er sjovere at lave sammen end alene – fx at spille med kort.

Der findes et hav af spil, som man kan spille med et helt almindeligt sæt spillekort. Mange af dem er dog for indviklede til en familie med mindre medlemmer. Er der mindre børn i din familie, så må I holde jer til nogle af de kortspil, som alle kan være med til. Dem er der også mange af. Her kommer tre eksempler:

7 kabale

Vil du gerne lære dine børn et spil, som de nogle gange kan underholde dem selv med, så spil 7kabale med dem. Det er en kabale, så det er et kortspil, man godt kan spille helt alene. Man kan dog også gøre det sammen.

I en 7 kabale handler det om at få tingene til at gå op. Kortene skal samles i kulører i den rigtige rækkefølge. Der er et system i det og regler om, hvordan man må flytte på kortene.

Har I ikke spillekort liggende, kan I endda spille 7 kabale på computeren. Det er de samme regler og den samme gode følelse, når den går op. Det er bare computeren, der giver kortene.

Krig

Hvis I gerne vil spille mod hinanden, så kan I spille krig. Det er et meget simpelt spil, som de helt små også kan være med til. Man skal bare kunne se, hvilket kort der er det højeste.

I krig gælder det om at samle alle kortene, og man får dem ved at kæmpe mod hinanden. Man kan være to spillere eller flere.

Krig er endnu mere simpelt end 7 kabale, og har du to børn kan de nemt spille det med hinanden. Når bare du har lært dem reglerne først.

Fisk

Kan I lide at samle stik, så skal I spille fisk. Her gælder det om at samle alle 7’erne eller damerne eller andre. Når man har fire af samme tal, så har man et stik.

I fisk skal man tale sammen. Man skal nemlig bede en anden spiller om hans eller hendes kort med et bestemt tal på. Har vedkommende ikke nogen kort med det tal, så må man fiske. Det er altså både et spil, hvor man kan tænke taktisk og spille mod hinanden, og et spil, hvor man kan være heldig.