Tøjproduktion er en af de helt store klimasynder, men man kommer sjældent udenom at skulle købe nyt tøj i ny og næ. Særligt til børn, der hurtigere vokser ud af deres tøj, er det nødvendigt med en udskiftning i garderoben fra tid til anden.
Det bedste du kan gøre er at købe genbrug, da det forlænger et stykke tøjs levetid, men det naturligvis ikke altid sikkert det er en mulighed for dig.
Skal du købe noget helt nyt tøj til dit barn kan du gå efter miljømærket tøj, som også i højere grad sikre, at tøjet er fri for allergifremkaldende stoffer og skadelig kemi. Men der findes flere forskellige miljømærker, som har hver deres betydning. Så hvilken skal du egentlig gå efter?
Vi gennemgår her de 4 mest brugte miljømærker og forklarer hvad de hver i sær dækker over.
Mangler du inspiration til, hvor du kan finde mere miljøvenligt tøj til dit barn kan du tage et kig hos By Green Cotton, der har et stort udvalg af miljømærket tøj til både børn og kvinder.
De fire miljømærker, som du kan gå efter
GOTS – det globale mærke
GOTS, der står for Global Organic Textile Standard er et globalt miljømærke, som har enormt høje standarder indenfor både miljø og social ansvarlighed. Det er det sværeste miljømærke man kan opnå. Derfor er det også det bedste at gå efter, hvis du vil være sikker på, at der er taget hensyn til miljøet i hele forsyningskæden.
Vælger du GOTS certificeret tøj til dit barn, er du også sikret at tøjet er fri for skadelig kemi og allergifremkaldende stoffer. En stor fordel særligt til mindre børn, der er mere modtagelige.
For at få GOTS mærket, er der flere ting man skal leve op til. Blandt andet skal 70% af fibrene være økologiske.
Oeko-Tex – fokus på sundhed
Finder du tøj der er mærket med Standard 100 by Oeko-Tex, er det godkendt indenfor en række sundhedsmæssige krav. Det gælder blandt andet for kemiske stoffer, som kan være til skade for helbredet.
Oeko-tex har også lavet mærket ‘Made in Green’, som udover at stille krav til det sundhedsmæssige også har krav til arbejdsforholdene og miljøet. Denne minder derfor mere om GOTS.
Svanemærket – det nordiske miljømærke
De fleste af os har nok hørt om Svanemærket eller set det på forskellige plejeprodukter. Mærket bruges også i forbindelse med tøj, og viser at den vare du står med er en af de mindst miljøbelastende inden for varegruppen. Hvor miljøvenlige produkterne er, kan derfor varierer meget. Der er dog stadig krav indenfor blandt andet kemikaler i produkten og forskellige typer fikre.
Blomsten – EU’s miljømærke
Blomsten er Eu’s miljømærje, og minder på mange områder om Svanemærket – den dækker bare over alle produkter i EU, i stedet for kun i Norden. Den har også højere krav til økologi.